Mit ønske er at inspirere dig til unikke oplevelser i Danmark samt få en ny indsigt i kulturlivet! Derfor interviewer jeg spændende personligheder, som på hver deres måde bidrager til kultur og kunstverdenen.
Danish Club har talt med skuespiller Ghita Nørby . Hun er uddannet ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956 og har medvirket i adskillige teaterforestillinger ved bl.a. Det Kongelige Teater, Aveny Teatret og Det Ny Teater.
• Det er selvfølgelig Det Kongelige Teater. Der er jeg jo født….
Min far Einar Nørby, som var ansat på teateret som kammersanger, placerede mig på tilskuerpladserne med udsigt til scenen, og på den måde blev teateret mit liv helt fra barnsben. Jeg er meget knyttet til dette sted. Men desværre syntes jeg langt fra, at stedet lever op til den ånd og kvalitet som omgav teateret da jeg var yngre.
Jeg syntes at Det Kongelig Teater, bør tage sig voldsomt sammen. Da jeg var ung, valgte man det mest vanskelige repertoire og de bedste skuespillere. Det er jo langt fra situationen i dag hvor det virkelig kniber med kvaliteten. Og selvfølgelig skal der ikke spilles musicals på gammel scene, der skal spilles Shakespeare. Men hvad nytter det, når ingen skuespillere længere har sproget til at kunne tale mere….
Det kan overhoved ikke beskrives, hvor vigtig fortiden er i nutiden. Og jeg græder ved tanken om, hvor utrolig dårlige vi er til at passe på den. Vi forsømmer i den grad bevarelsen af vores kulturarv. Den er snart væk, og derfor er jeg helt glad for, at jeg snart skal dø… Kulturarven er jo så vigtig, vi skal passe på den, vi skal lytte til den og lære af den.
•
Jeg føler mig meget taknemmelig for at bo i Holte, en oase som har været mit hjem i mange mange år. Der er mange fine huse omkring mig, som er bygget af anerkendte arkitekter gennem tiderne. Nu kommer der så unge mennesker til – og jeg kan godt lide unge mennesker. Men hvad jeg slet ikke forstår er, at de river disse vidunderlige huse ned og bygger store hvide klumper, men kæmpe panoramavinduer, så alle kan se når de spiser og går i seng med hinanden. Alle træer bliver desuden også fældet, og tilbage står en ligegyldig firkantet græsplæne.
Jeg forstår det bare ikke. Hvorfor er der ikke et ønske om at bevare, om at se værdien i at overtage et hus, som andre har boet i før? Det er altid noget jeg har værdsat. Det at leve videre i et hus med historie, er jo del af en arv og en naturlig cyklus. Jeg græder virkelig over denne udvikling. Det burde også være forbudt at fælde gamle egetræer på 250 år…det er så trist og ærgerligt!
• Hold da kæft….det kan jeg slet ikke svare på…… Jeg kunne aldrig blive politikker. Det er som om der kommer en sygdom ind i deres hjerne, og at deres hjertet bliver smittet af ønsket om penge og magt, som i den grad ødelægger deres sanser. En kulturminister burde slet ikke være en politiker.
Deres begær om magt og penge, gør at kulturen rager dem en skid. Deres hjerner er helt ødelagte, men de kan ikke gøre for det. I gamle dage var politikere nogle personligheder, med holdninger. Hvorfor er det man ikke længere må sige. ”jeg kan lide en gulerod, men ikke så gerne en rødbede”, helt uden angst for at mene noget….
Hvis man lytter godt efter, er der jo ingen af dem som bruger ordet kultur længere… Hvor er det trist, for kulturen er vores åndedræt ….
Altså hvad skal jeg sige… Det at være kunstner, at være skuespiller, det er så grusomt et erhverv. Jeg lever af at nogen vil se på mig, og hvis der ikke er nogen, der vil det, så er mit liv ødelagt. Det hele afhænger af et publikum, hvor grusomt er det dog at tænke på …
Det er jo meget svært at beskrive, hvad det er at være skuespiller. Johanne Louise Heiberg sagde så fint om det at være skuespiller: ”Det er at være sig selv og dog en anden”. Den følelse genkender jeg tydeligt. Jeg har jo utallige gange sagt ”jeg elsker dig” , på scenen. Men når jeg siger det til min mand derhjemme, er det måske kun mig som kan mærke forskellen på måden jeg siger det på, min mand kan måske ikke høre det……
Men jo jeg har elsket det, og jeg elsker fortsat at være skuespiller. Hvis jeg skulle have været noget andet, skulle det nok være dyrepasser i en zoologisk have eller kok…..
Mange tak til Ghita Nørby
Foto: WireImage/ Juan Naharro Gimenez
NØGLEN TIL SÆRLIGE KUNST- & KULTUROPLEVELSER
The Danish Club er Danmarks største univers af kulturoplevelser, på steder der sjældent åbnes for offentligheden.
Som klubmedlem bliver du inviteret til 150 kulturelle særarrangementer om året i historiske huse, unikke haver samt i kunstens tegn. Desuden får du adgang til medlemsmagasinet og nyhedsbreve med inspiration til oplevelser i hele landet.
